Hvilken printaftale skal du vælge?

Er du i tvivl om, hvilken printløsning du skal vælge? Læs om vores kontant-, leasing- og driftsaftaler her.

Hvilken printaftale skal du vælge?

Er du i tvivl om, hvilken printaftale du skal vælge til din virksomhed? Det er der ikke noget at sige til, for det kan være noget af en jungle at finde rundt i. Og der findes heller ikke noget simpelt svar på det. Det afhænger nemlig af, hvilken maskine du har brug for, og hvilket forbrug du har – med andre ord; hvad dit behov er.

Hvis du ikke er specialist inden for printbranchen, er det ikke altid så gennemskueligt at finde ud af, hvad forskellen er på en kontant-, leasing- eller en driftsaftale. Med min ekspertise inden for printbranchen og flere års erfaring med kontrakter er jeg til gengæld specialist inden for printbranchen og har rådgivet adskillelige kunder til, hvilken printaftale de skal vælge. Her på siden får du et overblik over, hvad forskellen er mellem de forskellige løsninger, så du ved, hvilken printaftale du skal vælge.

Hvad er forskellen på en kontantaftale, en leasingaftale og en driftsaftale?

Når du skal vælge, hvilken aftale du vil have på dine maskiner, afhænger det i høj grad af, hvad du ønsker, og hvad dit behov er. For der er både fordele og ulemper ved de forskellige løsninger. 

En kontantaftale giver måske sig selv. Hvis du vælger denne løsning, betaler du beløbet for printeren, når du køber den. Ved denne løsning får du en separat serviceaftale, som derfor også skal betales på en separat faktura. 

Går du i stedet med en leasingaftale, er du ud over maskinens anskaffelsesværdi forpligtet til at betale en række ydelser i form af renteudgifter. En leasingkontrakt er i princippet uopsigelig i kontraktperioden. Hvis du ønsker at opsige din leasingkontrakt før kontraktens udløb, skal du betale en kompensation, der som regel matcher værdien af de resterende ydelser, som er i kontrakten. Med andre ord vil du komme til at betale hele kontraktens værdi, uanset om du vælger at opsige kontrakten eller køre den til ende. 

Ved en leasingkontrakt får du, ligesom ved en kontantkontrakt, også en separat serviceaftale, som dækker al den service, der er på maskinen i den tid, som kontrakten gælder. Derfor skal serviceaftalen også betales på en separat faktura.

Ved en driftsaftale, også kaldet en operationel leasingaftale, overtager Sprinter driften af dine printenheder, som er baseret på en fast pris pr. side. Hvis du eksempelvis har en aftale, hvor maskinen koster 100.000 kr., og der i din aftale står, at du har 100.000 print, koster det dig 1 kr. pr. print. Derudover skal du huske at medregne serviceprisen.

Du ved, hvilken aftale du vil have: Hvordan og hvornår træder den i kraft?

Når du har kontaktet mig for at få ny printaftale, tager vi et møde om, hvad du har brug for, og om det bedst kan betale sig for dig at få en kontantaftale, en leasingaftale eller en driftsaftale. 

Så snart det er afklaret, kommer der en aftale, som du skal skrive under på. Når du har skrevet under, sørger jeg for, at der bliver bestilt maskiner til dig. Jeg sørger for, at maskinerne bliver installeret og klargjort hos dig.

Når maskinerne er installeret og er klar til at blive brugt, skal du skrive under på side to i kontrakten – denne underskrift gør, at du nu binder dig til kontrakten, og derfra træder kontrakten så i kraft. Din aftale løber derefter fra 0-5 år, alt efter dit ønske og behov.

I løbet af aftalens levetid sørger jeg for at revurdere den aftale, du har indgået; om det bedre kan betale sig for dig at skifte kontrakten ud til en anden aftale, eller om du skal lade kontrakten løbe ud. På den måde kan du være sikker på at få en kontrakt, der bedst kan betale sig for dig økonomisk set.

Har du brug for hjælp til at finde ud af, hvilken aftale der passer bedst til dig?

Jeg ved godt, at det kan være svært at finde rundt i de mange aftaler, når man ikke er specialist på området. Derfor står jeg også altid til rådighed til at besvare dine spørgsmål.

Kontakt mig på mail eller telefon, hvis du vil høre, hvad jeg kan gøre for dig.

Lad os snakke om dine muligheder

Søren Nielsen

- Printerløsnings ekspert

- Jeg sørger for din printer succes

Lad os snakke om dine muligheder

Søren Nielsen

- Printerløsnings ekspert

Sprinter blog

Læs vores nyheder og blog

Vi deler løbende ud af den viden, vi har fået i vores mange år i branchen. Læs med her, og bliv klogere på en branche, der er under konstant udvikling.